Fagpolitik

Det fagpolitiske ben – Samrådet


Hvad er et Samråd?


Samrådet er et samarbejdsorgan, der skal styrke og koordinere samarbejdet mellem de faglige foreninger, som har samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening. Læsekonsulenternes Landsforening deltager i Samrådet for de specialpædagogiske foreninger.

 

Hvem består Samrådet af? 


Aktuelt består Samrådet af LL (Læsekonsulenternes Landsforening), PPF (Pædagogiske Psykologers Forening), DSF (Danmarks Specialpædagogiske Forening) og Logopædisk Forum.


DLFs Hovedstyrelse har også én fast repræsentant i Samrådet.

 

Hvad er formålet med Samrådet?


I samrådet drøftes den fagpolitiske udvikling og den pædagogiske udvikling på det specialpædagogiske område. Som medlem af Samrådet søger vores forening i samarbejde med de øvrige medlemmer at påvirke udviklingen og sender fælles henvendelser til Danmarks Lærerforening.

Samrådet følger den valgte kandidats arbejde og virke som sparringspartner for dennes arbejde i Hovedstyrelsen med henblik på at skabe dialog med Danmarks Lærerforening om folkeskolens udvikling på det specialpædagogiske område.


Samrådet bestræber sig på:

  • At sætte dagsordenen for den pædagogiske udvikling i institutioner og skolen, særligt når det gælder undervisning for børn og unge med særlige behov
  • At præge de løn- og arbejdsmæssige vilkår for medlemsforeningernes medlemmer
  • At præge de arbejdsmæssige vilkår og rammer for ansatte i institutioner og skoler, der arbejder med særligt udsatte børn og unge
  • At medlemsforeningerne gennem Samrådet styrker og koordinerer deres interne samarbejde og får tætte relationer til DLFs Hovedstyrelse.

 

Hvor tit holdes møderne i Samrådet?


Samrådet afholder ca. 2-3 møder årligt, hvor hver medlemsforening kan deltage med en eller to medlemmer. Hvis der er behov kan der inviteres andre Hovedstyrelsesmedlemmer med til møderne. Tilsvarende kan andre relevante gæster inviteres – fx konsulenter, fagpersonale el.lign.

Share by: